Idegrundlag og Interesseområder

 
   

Images: profil_annemarie.jpg

 
 


Idegrundlag

LifeFRAMING

bygger på undersøgelse, udvikling og implementering af metoder, jævnfør den nationale og internationale ergoterapeutiske referenceramme, samt pædagogisk psykologisk socialteori. Ved at samle, opbygge og motivere, samt udføre individorienterede aktiviteter, tilbydes rehabiliterings- programmer til mennesker, der enten er i risiko for stressrelaterede symptomer eller er marginaliserede gennem arbejdsrelaterede traumatisering, med fare for udstødelse. Således gøres der en del ud af de ergoterapeutiske kerneværdier, med henblik på sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.
 
 

Images: profil_bog.jpg

 
 


Interesseområder

Det der adskiller projekt Occupational Stress Rehabilitation´s vidensperspektiv som noget særligt, er anerkendelsen af individet som ekspert på sine egne kompetencer, hvad angår behandlingen af arbejdsbetinget stress. Når de dynamiske systemteorier og metoder inddrages, giver det mulighed for, at opfatte og beskrive forskellige sammenhængende forhold, ved at kombinere aktivitetsvidenskaben, og derved tilvejebringe meningsfulde forståelser.

Dette vidensperspektiv bygger på en cirkulær tankegang:
- Ingen klar årsags- sammenhæng.
- Intet sikkert forudsigeligt resultat / Ingen regeltænkning.
- Systemet er selvorganiserende
- Det dynamiske sammenspil sker mellem personer, opgaver og omgivelserne.

 

 


Især er jeg, Anne-Marie O. Thomsen, optaget af at begribe og forstå menneskelige reaktioner, når der sker store belastninger i livet, samt den menneskelige tilblivelse. Eksempelvis stress betingede symptomer, affødt af de mere moderne styringsteknologiers dobbeltbindende vilkår i arbejdslivet. Eller tab af identiteter med flere (Se risikofaktorer på forsiden). Jeg skelner her imellem krise og sorg, da jeg arbejder med sådanne vidensperspektiver på forskellig vis. I arbejdet med sorg vægter jeg følelserne og erkendelsen af tabet, samt de psykiske sår, sådan som det kan skabe forståelse og psykisk mestring af den aktuelle situation. Drejer det sig der imod om at støtte og hjælpe mennesker i krise, har krisepsykologien og traumepsykologien forskellige retninger at byde ind med i praksis:
      -    Krisehåndteringen beskæftiger jeg mig med de forandringsprocesser, 
           når personens tidligere forståelser, handlemåder og  værdier er sat ud af kraft (Koester, Frandsen, 2005).


Ligeledes skelner jeg imellem kriser af de mere enkeltstående begivenheder og kriser der er af tilbagevendende karakter og som kan udmønte sig i de mere invaderende erindringer / flash back. Krisehåndteringen antages at være primært procesorienteret, når et menneske henvender sig for at få hjælp / støtte.  
      -    At jeg med krisehåndteringen også søger at skabe blik for graden af efterreaktioner på voldsomme  hændelser.

 

 

 

 

 


Metoder

Grundlæggende er LifeFRAMING primært funderet i Model of Human Occupation (MoHo), som er en videnskabelig dokumenteret ergoterapeutisk teori, der har sine rødder i adfærdsteori. MoHo er en ergoterapeutisk praksismodel, der anvendes til analyse af aktiviteter. Modelen er udviklet af den canadiske ergoterapeut Gary Kielhofner som har udviklet aktivitetsanalysen med de 3 subsystemer, der indgår i et dialektisk samspil med omgivelserne:
3 subsystemer:
- viljesystemet.
- vanesystemet
- udførelsessystemet

 

 

Aktivitetsanalysens 3 subsystemer danner grundlaget for et klientcentreret perspektiv. Modellen påviser det menneskelige dynamisk system, er påvirket af omgivelserne, opgaven og aktiviteten og bygger på individets egen forståelse, håb og visioner, der kan fremme og muliggøre meningsfuld aktivitet.


Formål

Aktivitetsanalysen er særlig egnet til en længerevarende rehabiliteringsindsats, til mennesker med en dysfunktion. Når der er brug for at kortlægge mål og middel for aktiviteter, kan denne mangfoldige metode være aktuel til klarlægning af betydningen for identitet og kompetencer. Eksempelvis ved at tage afsæt i:
- motivation for aktivitet
- aktivitets adfærdens rutiner og livsstil
- karakteren af den kompetente adfærd
- samt miljøets indflydelse på aktivitetens adfærd.


Tværfagligt

I den tværfaglige sammenhæng må modellen ses som en vejledende analyse, der hjælper til at identificere ressourcer og aktivitetsproblemer. Således kan modellen virke som en formidling, interventionsforslag i den tværfaglige indsats og kan dermed indgå som en grundlæggende referenceramme at arbejde videre ud fra. Det er væsentligt og pege på aktivitets målene, er til personens forhandling.

Den ergoterapeutiske rehabilitering kan med fordel inddrages, som led i:
- forebyggelse af stressrelaterede symptomer indenfor
   belastningsreaktioner, sorg, kriser og angst.
- helbredelse og styrkelse. 
- inspiration til vedligeholdelse og udvikling af aktiviteter.
- personlig og faglig udvikling.


Andre vidensperspektiver

I forlængelse heraf vil jeg yderligere udpeget enkelte erkendelsesinteresser, der må betragtes som en vejledende læsestøtte for mit rådgivende virke: 

 
   

Images: 01_profil_bog.jpg

 
     
 

I mit studie gør jeg en del ud af, at udvikle min pædagogisk psykologiske position, rettede mod den psykoterapeutiske (1) forholden. En position der orienterer sig mod Carl R. Rogers (1902-1987) klient- centrede psykoterapeutiske terapi og åbner op for en integrativ model med et eklektisk (2) pragmatisk syn på andre mulige behandlings perspektiver i rådgivningen.

(1) Et afgrænset men koncentreret samspil mellem en psykoterapeut og en patient i den hensigt at påvirke patientens psykiske udvikling i retning mod større modenhed og bedre psykisk sundhed (Crafoord, 1999: 109).

(2) Den eklektiske model bygger på ulige vejledningsteorier (Lindh, 1989, Johannessen, Kokkervold, Vedeler, 2005).


Retter jeg mit fokus mod det psykodynamiske paradigme, favner denne tradition grundbegreber, som jeg finder væsentlige for intervention af et kriseforløb. Jeg sondrer mellem en ydre begivenhed og en indre tilstand (Cullberg 1999). Den ydre begivenhed kan være uventet og traumatisk eller kan betragtes som en udviklingskrise. Den indre tilstand kan betragtes som mængder af tidligere fortrængte eller undertrykte behov, som kan komme til udtryk og aktiveres. Dertil kan terapien indgå som en metode, der baserer sig på klientens mere konkrete problemstillinger.


Et andet fokus på intervention, kan være det kognitive paradigme, der tager afsæt i en konstruktivistisk forståelse, hvormed menneskets egen særegne opfattelse og eksistentielle oplevelser af virkeligheden konstrueres (Clark & Beck 1999, Rosenberg & Mørch 2005). Pointen er de kognitive strukturer gøres til genstand for klientens subjektive sandhedsværdi og fremstår autentisk. De biologiske og miljømæssige faktorer har indflydelse på, hvordan de kognitive strukturer udmøntes som resultatet af samspillet. 


Aktivitets teoretikeren, Vygotsky (1896-1934) har med sin psykologi ladet sig inspirere af Karl Marx hovedværk; Kapitalen og de videnskabelige metoder (Jerlang, 2000). Heraf, er den kulturhistoriske skole udledt, som i dag er aktuel på flere fronter. Mennesket opfattes i dette perspektiv, som et objekt, der fødes ind i en allerede eksisterende social menneskeverden. Og ligeledes som et subjektivt kulturskabende væsen. Konsekvensen af sådan et udviklingssyn betyder, at det specifikke menneskelige udviklingsniveau ikke længere er natur groet, men istedet stillet som en opgave.     

 

 
 

Kvalifikationer

Anne-Marie O. Thomsen´s praksis bygger på nedenstående kvalifikationer:

2007 - 2011 Cand. pæd. i pædagogisk psykologi v. DanmarksPædagogisk Universitetsskole i Aarhus / Aarhus Universitet.

2006 - 2007 Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi v. Danmarks Pædagogisk Universitet i København.

2000 - 2003  Bachelor i ergoterapi fra CVU Holstebro.

1993 - 1995  Konfektionstekniker fra TEKO Center Herning.